Terapi

Lotte Rosenfeldt Samtaleterapi

- dit sted til forandring

Eksamineret psykoterapeut

 

 

Sommer nyhed!

 

Du sparer 200,00 kr. ved hver 3. samtale!

 

Jeg tilbyder samtaleterapi fra 1. juni til 30. september 2017 På klinikken i Jorcks Passage eller i det skønne Nordsjælland til reduceret sommerpris. Er dit samtaleforløb ikke afsluttet, indenfor sommerperioden, fortsætter du til samme pris.

 

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen!

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyheder 2016

Du kan bestille en tid hos mig til en on-line samtale på 45 min. Kontakt mig hos GoMentor.dk

Tilknytning - Selvværd og Selvtillid - Tab og Sorg - Ensomhed - Job og Karriere - Egen terapi - Supervision

"Hvordan har du det? Hvordan ønsker du at have det? Hvad kan du gøre for at opnå at få det, som du ønskerl? Og, er du villig til at betale prisen for at få det?"

 

Lotte Rosenfeldt

 

Vi kommer alle ud for livskriser eller hændelser, som vil påvirke os i længere tid

 

Hvordan har du det, og hvordan vil du gerne have det?...

 

Du har allerede taget dit første skridt, i dit ønske om forandring, indsigt, klarhed eller bevidsthed om dig selv, når du møder mig som terapeut første gang. Det er helt almindeligt, at føle sig usikker på samtalen og hvordan den forløber. Mange siger til sig selv, at ”jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, men…”. Når, – noget fylder rigtig meget indeni, kan det være svært at finde ud af, hvor man skal begynde, og det kan være svært at se klart og forholde sig til sig selv eller det, der er dit problem..

 

Jeg spørger ofte, om begyndelsen kunne være der, hvor du fortæller mig, i første omgang, hvilken oplevelse, der førte til at du fik lyst til at kontakte mig og måske gå i terapi. Herefter er det min erfaring, at samtalen er i gang, og vi kan stille og roligt tale os hen i mod den eller de problemer, der plager dig. Som udgangspunkt for at have lyst til at modtage eller gå i samtaleterapi siges det, at "du har mærket, at din måde at håndtere bestemte situationer på generer dig og føles uhensigtsmæssigt, fordi det giver dig for mange bekymringer og spekulationer i din hverdag”. I kontakten med mig får du mulighed for, at se på og blive bevidst, om andre måder og handlemønstre, som du kan gøre brug af for at forandre dig i disse situationer, så du oplever større selvtilfredshed og succes. Eller, hvordan du kan være i situationen, som den føles for dig, lige her og nu – indtil du bliver parat til at ændre på den.

 

Vi kommer alle ud for livskriser eller hændelser i livet, som vil påvirke os i længere tid. Det store spørgsmål er, hvor godt vi tackler dem, så vi kan leve med dem. Hos mig har du mulighed for at tale om alle former for livskriser. For mig kan en livskrise ikke gradbøjes. Føles problemet for tungt at bære alene, og trives du ikke i din hverdag, er det vigtigt at få talt ud om det. Som psykoterapeut er jeg et menneske, der selv har oplevet alle former for livskriser. Jeg har selv gået mange timer i terapi og gjort en stor personlig indsats for at blive bevidst om f.eks. mine handlemønstre, min tilknytning i min familien, til venner og bekendte eller min egen sorg og mine tab over dem, som jeg har mistet i mit liv eller er blevet adskilt fra, måske drømme jeg endnu ikke har fået opfyldt eller erkendelsen af nogle håb og ønsker for mig selv, der forsvandt...

 

Kærlig hilsen

Lotte